søndag den 15. september 2013

Kort og Scrap i Ålborg :)

Så fik jeg sammen med min svigerdatter, hendes søster og mor prøvet at deltage i en scrap dag... Uha det var hyggeligt. 
Hvad skulle forventningerne være til sådan en dag, hvad skulle medbringes, hvad skulle der laves?
..... Så bilen godt pakket og mod Ålborg - og her vrimlede det med masser af kvinder, følte os måske lidt ved siden af, her kom vi med æsker og tasker fra Søstrene Grene :) mens andre kom med den ene fine taske efter den anden i flot design, men pyt man følte sig velkommen alligevel.
Der var 4 gode pladser reserveret til os, så her var det bare at pakke ud, og havde man nu husket det hele? :) hvis ikke, var der råd for dette.... 2 skønne butikker var til stede. Så intet problem bare man havde husket Dankortet :) 

Der blev kigget, der blev beundret, og ja der blev handler ind - nye ideer var fundet, nye teknikker blev vist - også var det bare at gå igang :) 

Fik lavet lidt af de traditionelle kort - men har en masse nye ideer som skal afprøves.... Det var en lang dag havde ikke drømt om jeg kunne klare det hele,  men det gik, det koster så bare lidt her de næste dage, men det var det værd.

Nu er der kun tilbage at få pakket ud, få alt på plads, så det er klar til nye udfordringer, når kroppen er klar igen. Tak for en skøn dag i Ålborg - skal helt klart prøve igen :) 







søndag den 25. august 2013

Nå..........

  nå.... hvad hjælper det at blive ved at sige , nu må jeg heller komme igang igen herinde :-) alt for langtid er gået :-( men nu skal det være og håber jeg nu kan få en god rytme og gøre det med jævne mellemrum. Meget er sket siden sidst - og meget er desværre det samme.

Men jeg har fået en længe ønsket Silhouette, nøj hvor er jeg glad for den. Det har taget lidt tid for os at lærer hinanden at kende, men nu tror jeg den er ved at have accepteret mig:-)

Har den sidste tid fået lavet kort jeg er tilfreds med, men der er stadig meget at lære.

Har også været i "Mandagsklub i Åbyen" og vil utrolig gerne afsted igen, men helbredet skal også lige være med.
Fik som sagt Silhouetten lige inden sommerferien - 2 dage før vi skulle på ferie, heldigvis fik jeg lov at tage den med, vi skulle i sommerhus så der var heltklart grundlag for det. Nu var det sådan jeg ikke havde nået at kigge på den, en masse inden vi skulle afsted, og vi landede et sted ude i den skønne natur uden netforbindelse til mobil. Heldigvis fandt jeg ud af, at hvis jeg satte mig ud på terrassen kunne jeg "stjæle" net, så der kunne hentes lidt ekstra skabeloner.

Jeg har som sagt fået lavet en del på det sidste. Fik blandt andet lov til at lave indbydelser og bordkort til min nieces datters barnedåb. Indbydelserne blev lavet da der var  "Big Shot" tid i huset. Men bordkort er lavet på "Sille-Jette",som hun hedder her i huset, her måtte jeg igang med at redigere og lave lidt om i nogle skabeloner så det kom til at ligene indbydelserne mest muligt. Havde stor hjælp af min svigerdatter til projektet.



Kort jeg ellers har lavet på det sidste:


















NÅ..... så fik jeg det da endeligt gjort og der skal ikke gå måneder igen inden i ser nyt herfra - God søndag derude :-)

tirsdag den 4. juni 2013

Besøg i scrapbutikker


I dag kom så dagen hvor vi på vores ferie til København skulle besøge Love2scrap og scrapfactory - lad os sige det sådan "man fik sig en på opdageren" og "lidt" kom der også med hjem 😜 nu er der bare pokkers langt hjem til BigShot'en og alt det andet! Men pyt vejret er fantastisk så det skal nydes også skal det andet nok komme i brug og blive omsat. 

torsdag den 23. maj 2013

Nyt stempel

Har i dag modtaget nogle skabeloner fra Donna og med i kuverten var et sødt stempel - tak til scrapper for dette - stemplet skulle straks prøves - havde gået med en ide, de sidste dage og da smerterne i dag var aftagende var overskuddet til det. 
Ellers skal der de næste dage forberedes en del Donna skabeloner, i næste uge drager kæresten og jeg til hovedstaden og når vi nu er på ø'en skal Love2scrap jo besøges for første gang, behøver jeg sige at jeg glæder mig weeee :) 


torsdag den 16. maj 2013

Mens vi venter...

Det ville være så skønt hvis det forår snart meldte sig, eller lad os bare gå direkte til sommeren. Kroppen vil have sol og varme, tror det vil gøre den godt. Kroppen har drillet gevaldigt de sidste par dage, så har brugt tiden på lidt kreativ sysler. Det er godt for sjælen, at tænke andre tanker end smerter og måske er der snart andet som trækker, hvis vejret nu pludselig bliver bedre. VI HÅBER :-)








tirsdag den 14. maj 2013

Mors dag

Mors dag afholdes i Danmark d. 2 søndag i maj - en gammel skik. Blomsterhandleren har en af sine store dage her, men jeg valgte nu at gøre det lidt anderledes i år.
Min egen mor fik dette lille kort - hun laver nemlig selv kort, men 3D kort. Med kortet fik hun et gave kort til IdeHobbby så kan hun shoppe lidt der.

Har et par søde små nevøer, ville gerne overraske deres dejlige mor, så det blev gjort ved denne lejlighed.
Fik lavet nedenstående kort som de kunne give hende, og tror det bragte lykke.


Baby i familien.

Min dejlige niece og kæreste har fået en vidunderlig lille datter, dette skete lige midt i de store konfirmations forberedelser, så det blev ikke lige til et hjemmelavet kort der. Dette måtte der jo gøres noget ved, så nu er der afleveret en lille and, samt et storesøster kort og her hørte en rigtig prinsesse krone sig jo hjemme.